Om Theatre Green Book Acceleratorprogram
Theatre Green Book Acceleratorprogram

Theatre Green Book Acceleratorprogram er en del af en bredere bevægelse for grøn omstilling i scenekunstbranchen i hele Europa. Theatre Green Book, som allerede har etableret sig som en central metode i flere europæiske lande, skal nu også styrke bæredygtigheden i den danske scenekunstbranche, hvor acceleratorprogrammet skal sikre et mere stabilt, bæredygtigt og progressivt fundament for en fremtid med bæredygtig scenekunst.
 

Programmets formål

Dansk Teater og Bæredygtig Kulturliv NU har i samarbejde søsat Theatre Green Book Acceleratorprogrammet, for at sætte skub i den grønne omstilling og for at undersøge, hvordan den engelske metode Theatre Green Book fungerer i en dansk kontekst og vil samtidig skabe et grundigt fundament for en praksisnær, vidensbaseret og metodisk tilgang til selve brugen af Theatre Green Book, både hvad angår drift og produktion i scenekunstbranchen.

Programmet er etableret for at støtte og fremme bæredygtig omstilling i den danske scenekunstbranche, og har til formål at anvende og implementere rammeværktøjet Theatre Green Book for udvalgte case-teatre med henblik på at udvikle nye bæredygtige praksisser og værktøjer i den danske scenekunstbranche.

Programmet sigter mod at styrke teatrenes bæredygtige kapacitet og implementere de bedste praksisser fra Theatre Green Book, men også mod at etablere forudsætninger for at erfaringerne kan bredes ud. Gennem løbende sparring og refleksion vil case-teatrenes feedback danne rammen for udviklingen af supplerende værktøjer, workshops, kurser mm., der kan komme hele scenekunstbranchen til gavn.

 

Programmets indhold

Programmet spænder over 18 måneder, fra november 2024 - april 2026. I løbet af programmet skal 10 case-teatre gennem workshops, rådgivning og praktisk støtte opnå de nødvendige værktøjer og viden til at reducere deres miljømæssige aftryk. Case-teatrene skal igennem fire workshops:

Kursusforløb i metoden Theatre Green Book - 4 individuelle workshops:

                    1. Workshop: Sådan bruges Theatre Green Book

                    2. Workshop: Dataindsamling og baseline analyse 

                    3. Workshop: Klimahandlingsplan og klimabudget

                    4. Workshop: Kommunikation og formidling

​Derudover tilbyder programmet desuden:

  • Fagspecifikke kurser for teatrets medarbejdergrupper
  • Løbende rådgivning og sparring
  • Fagligt fællesskab med vidensdeling
  • Strategier og værktøjer til at fremme den bæredygtige udvikling, herunder: 
    • Fælles vidensdelingsplatform
    • Co2 beregningsværktøj  

 

 

Samarbejdspartnere

Bæredygtigt Kulturliv NU / Museernes Grønne Akademi

 
Sponsor

Augustinus Fonden

Styregruppe

Peter Mark Lundberg, Dansk Teater

Christian Gade Bjerrum, Bæredygtigt Kulturliv NU

Birgitte Kehler Holst, Museernes Grønne Akademi

Allan Aagaard, Aarhus Teater

 

Projektobservatører

Udviklingsplatformen for Scenekunst

Performing Arts Platform

HAUT

Den Danske Scenekunstskole

Det Kongelige Teater

 

Følgegruppe

Det Kongelige Teater

Copenhagen Business Academy

CONCITO

Kulturens Analyseinstitut

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies