Skolen giver ikke plads til scenekunsten
Der er i dag en stor bevågenhed på børn og unges stigende mistrivsel. Regeringen nedsatte i sommeren 2023 af samme årsag en trivselskommission, der har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan vi som samfund får vendt kurven. Netop her kan kulturen og kunsten vise sig at være en stærk medspiller. Scenekunsten tilbyder inkluderende kreative fællesskaber, spejling og rum for refleksion, der bidrager med en række betydningsfulde og positive virkninger på børn og unges udvikling, uddannelse og mentale helbred – men for scenekunsten er der blevet mindre plads på skoleskemaet:
Teatrene ønsker at bidrage mere til skolen og nå flere børn og unge og dermed løfte et større samfundsmæssigt ansvar, men det kræver at flere børn og unge skal opleve scenekunst i skolen.
Teatrenes udfordringer og ønsker
Teatrene angiver følgende udfordringer med at komme ind i skolen
Manglende tværsektoriel strategi
Teatrene oplever, at der er en generel mangel på nationale, tværsektorielle og helhedstænkte strategier for børnekultur. Det ansvar er i dag henlagt de individuelle institutioner og dermed teatrene selv.
Statsligt prioriteres der for oftest på enkelte projekter frem for koncepter, der kan skaleres op. Det medfører en fragmenteret indsats, der svækker den overordnede koordination og formidling af scenekunsten. Da mange børneteatre er små, skal der samarbejdes på tværs om en revitalisering af formidlingsarbejdet. Her peger teatrene på, at Teatercentrum med fordel kan styrkes.
Flere teatre peger dog også på, at Teatercentrum skal forny måden at nå formidlere og lærere i skolen, så KLAP-festivalen (tidligere aprilfestivalen) ikke står alene som hovedindsats.
Der er for mange interessenter
Teatrene ønsker et tættere samarbejde direkte med skolen og institutionerne, da de dermed vil kunne skabe relevant scenekunst, der kan tænkes ind i lærernes rammer. Men alt for mange små organisationer og initiativer kæmper om skolernes opmærksomhed, hvilket ikke skaber en tilstrækkelige gennemslagskraft i forhold til fx idrætten. Mange teatre ønsker sig en mere målrettet indsats i forhold til at nå folkeskolen.
Gatekeepers i regeljunglen
Distributionskanalen af børneteater går lige nu igennem de enkelte kommuner, hvor teatrene ofte oplever at møde en kommunal medarbejder uden faglig kompetence til at opkøbe forestillinger på vegne af skolerne og institutioner i kommunen. Dermed bliver kommunen en unødvendig gatekeeper. Teatrene så gerne en mere direkte kontakt til skolerne, så de også har en bedre forståelse af, hvad skolernes behov er.
Teatrene peger dog på, at det nuværende scenekunstlandskab præges af en uigennemsigtig og bureaukratisk "regeljungle", som virker hindrende for såvel skabere som køberne af scenekunsten. Fx er sider som www.teatertur.dk og www.drb.teatercentrum.dk utidssvarende og svære at benytte for den enkelte underviser.
Verdens bedste scenekunst for børn og unge – stadig?
Teatrene oplever, at scenekunst for børn og unge bliver underprioriteret i de offentlige tilskud. Det presser ifølge teatrene kvaliteten af dansk scenekunst for børn og unge, som ellers har været kendt som verdens bedste.
Scenekunst for børn og unge er lige så bekostelig at producere, og har samme produktionsvilkår, som scenekunst for voksne, men det får langt fra den samme støtte. Fx peger flere børneteatre i København på, at de modtager halvt så meget til drift som et tilsvarende voksenproducerende teater.
Børneteatrene peger desuden på, at scenekunst til børn nærmest ikke er nævnt i lovgivningen som en forklaring på feltets manglende statslige fokus.
Få muligheder for scenekunstpædagogiske aktiviteter – men stor efterspørgsel
Der mangler en koordineret indsats for børn og unges muligheder for at gå til drama i stil med mulighederne på musikområdet, da store dele af befolkningen ikke har dramatilbud lokalt. Mange teatre driver eller ønsker at drive teaterskoler som ifølge teatrene kan yde et betydeligt bidrag til at afhjælpe mistrivsel, ulighed og ensomhed, da scenekunsten en stærk driver for at skabe inkluderende fællesskaber og rum for refleksion.
Teatret OM, Havets Hjerte, foto: Jørn Deleuran
