Vær med til at skabe kulturdebat på Folkemødet 2023
For at skabe det størst mulige kulturelle udsyn inviterer Dansk Kulturliv alle interesserede parter til at være medskabere af Kulturens Plads og gennem events på pladsen, sætte kulturen i spil i forskellige formater og skabe debat.
Kulturens Plads er rammen om den kulturpolitiske debat på Folkemødet, og I kan være med! I alliancen Dansk Kulturliv, som Dansk Teater er en del af, ønsker vi at sætte fokus på de samfundsudfordringer, hvor kulturen spiller en aktiv og væsentlig rolle. Vi vil skabe debat og bringe kulturen i spil gennem konkrete eksempler, og dermed vise hvor meget kulturen betyder for os alle i hverdagen.
For at skabe det størst mulige kulturelle udsyn inviterer vi alle interesserede parter til at være medskabere af Kulturens Plads, og gennem forskellige events gøre pladsen levende. Læs mere om rammerne for Kulturens Plads 2023 her.
Er I interesseret i at stå for en event på pladsen (være eventansvarlig), skal I og jeres event leve op til de 4 dogmer for Kulturens Plads:
- Mangfoldighed og betydning: Arrangementer skal med eksemplets magt vise kulturens mangfoldighed og betydning
- Samfundsrelevans: Arrangementer skal have samfundsrelevans, række ud over kulturlivets egen branche og henvende sig til publikum, der ikke nødvendigvis har indgående kendskab til kulturlivet.
- Bred målgruppe: Arrangementer skal have en bredt sammensat deltagerkreds med fokus på forskellig kulturfaglighed, sektor, køn, alder og etnicitet.
- Nytænkende formater: Arrangementer skal gerne have andre formater end det klassiske debatformat.
I skal ansøge om at være en del af pladsen senest den 24. februar, og derefter vil I høre fra os. Det koster 25.000 kr. at få en time til rådighed på scenen på Kulturens Plads til Folkemødet.
Udfyld formularen her for at lægge billet ind på en event a 1 times varighed.
For mere information kontakt: astrid@danskkulturliv.dk