Mathias er uddannet bæredygtighedsstrateg fra Lunds Universitet, med en kandidat i Miljøledelse og Politik og har arbejdet med strategisk bæredygtig omstilling i en række forskellige brancher, og særligt indenfor arkitektur, design og kulturformidling.
Tidligere har han arbejdet i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og i Sekretariatet for Kunst og Historie, hvor han har ledt innovationsprojekter med fokus på, hvordan vi gennem øget samarbejde, adfærdsændringer og målrettede designindgreb kan omstille os til et mere klimavenligt og cirkulært samfund.
Mathias er ansat som projektkonsulent og vil som bæredygtighedsspecialist bidrage til at understøtte udviklingen af Dansk Teaters bæredygtighedsarbejde gennem Theatre Green Book Acceleratorprogrammet. Derudover er han deltidsansat i Museernes Grønne Akademi under Organisationen for Danske Museer, hvor han udvikler undervisningsforløb i bæredygtig udstillingspraksis.