Se hele programmet for Scenekunstens Hus på Kulturmødet Mors
Endnu engang danner Dansk Teater og SceNet rammerne for scenekunstens epicenter på årets Kulturmøde på Mors.
I Scenekunstens Hus vil du kunne opleve en række forskelligartede aktiviteter skabt i samarbejde med branchens mange dygtige aktører - alt fra scenekunstneriske oplevelser til politiske debatter og faglige samtaler.
Med Scenekunstens Hus ønsker vi at styrke interaktionen mellem publikum og scenekunsten, samle branchen og sætte scenekunsten på den politiske dagsorden.
Nye fysiske rammer
I år har vi fået en pavillon, som bliver placeret tættere på hovedscenerne ved siden af Musikværket. Adressen er Gasværksvej 60, 7900 Nykøbing Mors.
Arrangører
Scenekunstens Hus arrangeres af SceNet og Dansk Teater med støtte fra Scenit, applaus og CPH STAGE og i samarbejde med Limfjordsteatret.