Open Call for ikoniske scenografiske objekter til Årets Reumert
1. marts 2023 / Dansk Teater

Ligger du inde med sæsonens mest ikoniske scenografi? 

 

Årets Reumert 2023 ligger foran os, og vi ønsker os, at scenen flyder over med scenografi fra hele sæson 2022/2023.
 

Hvis dit teater har en scenografi-del (genstand/objekt), som er særligt iøjnefaldende, som er blevet særlig bemærket, eller som har vist scenekunstens magi på særlig vis – så vil vi som arrangører af Årets Reumert show høre om vi må låne det/den til showet?
 

Sidste frist for at indsende af scenografiske objekter: mandag d. 10. april 2023

 

Hvad skal teatret gøre?

  1. Send vellignende billeder af genstanden/objektet (gerne et foto af det scenografiske element ”alene” og et foto at elementet ”in action” på scenen)
  2. Oplys mål, vægt og tekniske specifikationer (fx evt. ophængningsmetode) på genstanden/objektet
  3. Oplys hvor i landet genstanden/objektet er placeret nu
  4. Oplys navn, telefonnummer og mail på den kontaktperson, som vil kunne hjælpe med håndtering/transport af genstanden/ objektet
  5. Teatret skal stå inde for, at de immaterielle rettigheder er clearet med scenograf/lyd-lys designer m.fl. i forhold til brug af genstanden/objektet i anden sammenhæng end den forestilling, den er skabt til

 

Send dine svar til Jan Samuelsen, producent af Årets Reumert 2023: jan@cphstage.com
 

Hvad kan du forvente?

Efter fristen for indlevering af det/de scenografiske elementer (genstande), vil det kreative team omkring showet udvælge de genstande/objekter der skal anvendes i showet og kontakte den oplyste kontaktperson som teatret har oplyst.

Vi kan ikke at garantere, at alle indsendte objekter, indgår i det endelige show (scenografi).

Udvælges det scenografiske element, vil det blive sat i sammenhæng med de andre udvalgte elementer, og således modificeret til en ny sammenhæng. Objektet vil ikke blive bearbejdet/ændret i sin nuværende form.

Årets Reumert betaler transport af genstanden. I får genstanden tilbage igen, med mindre I ønsker det bortskaffet, så står Årets Reumert for det.

Vi vil gerne hente/modtage scenografien d. 9. juni, og ønskes det tilbageleveret, vil det foregå d. 12. juni.

Teatret, forestillingen og scenografen krediteres i programmet.

 

Årets Reumert 2023 arrangeres af CPH STAGE og Dansk Teater og afvikles i samarbejde med og med støtte fra; HAVE Kommunikation & PR, ISCENE.dk, ODEON, Odense Kommune, Jysk Fynske Medier og Albani Fonden.


Foto: Husets Teater, Gertrud Svarer igen, Fotograf: Christian Friedländer 

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies