Nordic Ambitions - Nyt nordisk mentorprogram for teaterledere
21. februar 2023 / Dansk Teater

Nyt nordisk mentorprogram 

 

Dansk Teater har sammen med de fire andre organisationer i Nordisk Teaterlederråd og Nordisk Kulturfond skabt et nyt mentorprogram for teaterledere i Norden – Nordic Ambitions.

Nordic Ambitions er et etårigt mentorprogram, skræddersyet specifikt til teaterledere med kunstnerisk ansvar, hvor mentorer og mentees sættes sammen på tværs af de nordiske lande.

Nordic Ambitions skal styrke sammenhængskraften mellem Danmarks scenekunstlandskab og vores nordiske kollegaer samt understøtte og udvikle ledelse blandt de 350 medlemsteatre i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. 

Ansøgning åbner 1 . marts
Der åbnes op for ansøgninger i perioden 1.-21. marts, hvorefter Nordisk Teaterlederråd udvælger 10 mentees, der vil blive sat sammen med en erfaren mentor fra et af de andre nordiske lande. Mentorprogrammet vil forløbe fra Juni 2023 til slutningen af maj 2024, og vil bestå af individuelle møder mellem mentor og mentee samt netværksseminarer. Enkelte dele af programmet vil blive åbnet op for andre deltagende fra teaterbranchen.

Mentorprogrammet vil blive gennemført på engelsk.

Du kan finde mere information og ansøgningslink her (kræver login).
 

NORDISK TEATERLEDERRÅD

Dansk Teater

Norsk teater- og orkesterforening

Suomen Teatterit – Finlands Teatrar (Finland)
Suomen Teatterijohtajaliitto – Finlands Teaterchefsförbund

Svensk Scenkonst

The National Theater of Iceland Þjóðleikhúsið


Foto: Teater ZeBU, Det er slet ikke som man tror, Fotograf: Mette Dahlquist

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies