GLiMT AMAGER bliver medlem af Dansk Teater
19. september 2024

Dansk Teater får nu sit første samtidscirkus som medlem

GLiMT AMAGER indtræder i medlemsskaren i branche- og arbejdsgiverforeningen Dansk Teater

Dansk Teater kan nu officielt løfte sløret for det nyeste medlem, GLiMT AMAGER, der bliver det første samtidscirkus i medlemsskaren. Udvidelsen til samtidscirkus var en helt naturlig udvikling for Dansk Teater siger direktør, Peter Mark Lundberg.

“I Dansk Teater er vi utroligt begejstrede for at kunne byde GLiMT AMAGER velkommen som medlem. At vi nu kan tilføje et samtidscirkus til vores medlemsskare, viser den mangfoldighed der er blandt Dansk Teaters medlemmer, og vi håber dette samarbejde kun er starten på en fremtid med endnu flere samtidscirkusser i foreningen. For scenekunst er mangfoldigt, og det afspejler Dansk Teater selvfølgelig også.”

Også hos GLiMT AMAGER er begejstringen stor:
 

"Vi er meget glade for at være blevet medlem af Dansk Teater. Det er vigtigt med sammenhold i branchen og vi glæder os til at blive en del af det store netværk og politiske arbejde som Dansk Teater repræsenterer og kan nu også give samtidscirkus en stemme hos Dansk Teater," udtaler kunstnerisk leder Lars Lindegaard Gregersen. 
 

Om GLiMT AMAGER

GLiMT AMAGER udspringer af scenekunstkompagniet GLiMT, som blev grundlagt i 2002 af Lars Lindegaard Gregersen og Camilla Sarrazin. Siden 2021 har det fungeret som Københavns nye lille storbyteater.

GLiMT AMAGER arbejder med et bredt udtryk indenfor scenekunst, der både indebære moderne cirkus, fysisk teater, dans, installationskunst, livemusik og lydvandringer.

Når det lille storbyteater ikke tager ud til lokale arrangementer, holder de til i Maskinhallen på Sundholm, hvor de skaber forestillinger og invitere publikum indenfor for at opleve work-in-progress-visninger. De underviser desuden i cirkus og fysisk teater både med egne workshops og på skoler, institutioner og andre interesserede grupper.


Om Dansk Teater
Dansk Teater er branche- og arbejdsgiverorganisation for professionelt producerende teatre og scenekunstkompagnier i hele Danmark. 

Dansk Teaters medlemsskare spænder over projektteatre, egnsteatre, små storbyteatre, landsdelsscenerne, teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde, Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater. 

Dansk Teater er bygget op som en medlemsforening med en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen.

Til daglig servicerer sekretariatet medlemmerne med rådgivning, kommunikation og politisk arbejde. 

 

Foto: GLiMT AMAGER, Det sidste måltid, Jonas Persson

Denne side bruger cookies til login/brugerstyring og i nogle tilfælde til videoafspiller.

For at video fra Youtube virker, skal du vælge alle cookies

Du kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers indstillinger

Accepter funktionelle cookies Accepter alle cookies