Et fornyet blik på branchen
- dialogmøde om strukturer og mulige reformer med særligt fokus på professionelt producerende teatre og scenekunstkompagnier uden egen scene
Sammen med Peter Mark Lundberg fra Dansk Teater og Louise Ejgod Hansen fra Dramaturgi/Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, gennemgår vi det aktuelle "Brancheblik", som Dansk Teater og Kulturens Analyseinstitut står bag, og drøfter muligheden for en fremtidig Scenekunstreform. På mødet vil vi have særligt fokus på, hvordan vi kan løfte feltet af professionelt producerende teatre og scenekunstkompagnier uden egen scene.
Dansk Teater har gennem det sidste år i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut lavet en kortlægning scenekunstområdet i Danmark; dens strukturelle vilkår, rammebetingelser, støttesystemer, udbud, efterspørgsel, brugsmønstre, aktører, mv., for at kunne beskrive vilkårene for scenekunsten i Danmark i dag. I samarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst udvides dette "brancheblik" i 2025 med en fokuseret undersøgelse af praksis, produktionsstrukturer og finansieringsvilkår i scenekunstens frie felt i Danmark (denne undersøgelse påbegyndes i januar).
På mødet vil Peter Mark Lundberg fremlægge resultaterne af dette “brancheblik” og Dansk Teaters anbefalinger til en scenekunstreform. Louise Ejgod Hansen vil hjælpe os med at sætte en eventuel kommende reform af scenekunstloven i kulturpolitisk kontekst.
Arrangører: Performing Arts Platform i samarbejde med Dansk Teater og Dramaturgi/Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.
Tid: Torsdag d. 30. januar kl. 15:00-17:00.
Hvor: Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 8000 Aarhus C
Hvem: Mødet retter sig mod professionelt producerende scenekunstnere og scenekunstkompagnier uden egen scene - både medlemmer af Dansk Teater og ikke-medlemmer.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig her
OBS! Hvis du bliver forhindret i at deltage efter du har tilmeldt dig, bedes du melde afbud til charlotte@theplatform.dk
Foto: Himherandit Productions “Shroud”, foto Christoffer Brekne