Fra den 1. juli 2024 skal alle medarbejdere registrere egen daglige arbejdstid, og I er som arbejdsgivere ansvarlige for at stille et system til rådighed for medarbejderne til formålet.
Registrering af den daglige arbejdstid er et krav, der kommer fra EU-domstolen, og som har til formål at sikre, at arbejdstidsloven og hviletidsbekendtgørelsen om maksimal arbejdstid overholdes.
Reglerne om maksimal arbejdstid tilsiger som det vigtigste, at en medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder.
Arbejdstidsregistreringskravet kan opsummeres i følgende fire punkter:
Arbejdsgiver:
- Det er arbejdsgivers ansvar at stille systemet til rådighed og implementere det
- Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt
Medarbejder:
- Daglig arbejdstid skal registreres af medarbejderen
- Alle medarbejdere skal som udgangspunkt registrere deres arbejdstid
Med følgende vejledning agter Dansk Teater først og fremmest at redegøre for kravene til arbejdstidsregistreringssystemet. Dernæst redegør vi for, hvilke personalegrupper, der som udgangspunkt skal registrere deres arbejdstid – og hvilke der ikke skal.
Til sidst redegør vi for sanktionerne (eller manglen på samme), hvis I ikke implementerer arbejdstidsregistreringssystemet korrekt.
Hvilket system skal I bruge?
Arbejdsgivers ansvar er, ifølge de nye arbejdstidsregistreringsregler, at stille et tidsregistreringssystem til rådighed for medarbejderne. En medarbejder skal gennem dette system registrere sin daglige arbejdstid.
Der er intet formkrav til, hvordan tidsregistreringen skal foregå, og hvilket system der skal bruges.
Det betyder, at systemet, som I stiller til rådighed, kan være alt fra jeres nuværende lønsystem til papir og blyant.
Der er på den måde valgfrihed i forhold til, hvilket registreringssystem I benytter jer af, og hvordan systemet implementeres på teatret.
Der er dog nogle krav til, hvad systemet skal kunne: Det skal være objektiv, pålideligt og tilgængeligt:
- ”Objektivt” betyder, at systemet skal kunne registrere den faktiske arbejdstid.
- ”Pålideligt” betyder, at systemet ikke må gøre forskel på den registrerede og faktiske arbejdstid.
- ”Tilgængeligt” betyder, at I som arbejdsgivere skal sørge for, at medarbejderen kan tilgå egne oplysninger i systemet. Formålet er, at medarbejderen selv kan føre kontrol med sin arbejdstid.
Vi anbefaler, at medarbejderne som udgangspunkt ikke har adgang til andres tidsregistrering, medmindre det er en del af medarbejderens stilling at kende til, hvor meget teatrets ansatte arbejder. Registreringen bør først slettes fra systemet 5 år efter, medarbejderen er stoppet på teatret.
Hvordan skal arbejdstidsregistreringen udføres?
Det er medarbejderens daglige arbejdstid, der skal registreres, og medarbejderen skal selv udføre selve registreringen.
Det er kun nødvendigt at registrere medarbejderens samlede daglige arbejdstid, uden at det skal specificeres, i hvilke tidsrum arbejdet er udført, eller hvornår der er blevet holdt pause.
Medarbejderne kan nøjes med at registrere afvigelser fra den aftalte eller skemalagte arbejdstid. Det betyder, at I kan lave et forudfyldt skema med medarbejdernes arbejdstid, hvorefter medarbejderen kun skal registrere den arbejdstid, der ligger uden for den skemalagte tid.
Betyder registreringen noget i forhold til f.eks. merarbejdsbetaling?
Nej. Arbejdstidsreglerne er som de altid har været: Det betyder, at reglerne om bl.a. arbejdstid, merarbejde og overarbejdsbetaling/afspadsering stadig skal findes i overenskomsterne eller den individuelle kontrakt.
De nye arbejdstidsregistreringsregler handler alene om pligten til at registrere arbejdstiden.
Hvilke lønmodtagere skal registrere arbejdstid?
Tidsregistrering gælder som udgangspunkt alle lønmodtagere.
Der er en undtagelse for såkaldte ”selvtilrettelæggere”. Det betyder, at følgende medarbejdere kan undtages, fordi de er ”selvtilrettelæggere”:
- 1) medarbejdere der selv kan tilrettelægge hele deres arbejdstid eller
- 2) medarbejdere, hvis arbejdstid ikke kan måles fuldstændigt på forhånd, og
- som har personaleansvar eller
- kan træffe selvstændige, økonomiske beslutninger på teatrets vegne i forhold til tredjemand.
For så vidt angår kriterie nr. 1 om, at medarbejderen selv skal tilrettelægge hele sin arbejdstid, bør dette fortolkes snævert: Det betyder, at langt størstedelen af medarbejderens arbejdstid tilrettelægges af dem selv. Det betyder, at der ikke er mange i scenekunstbranchen, der kan falde under denne bestemmelse, se dog næste afsnit om personalegrupper.
Hvis I mener, nogle af de ansatte på teatret opfylder betingelserne om selvtilrettelæggere, og dermed er undtaget fra kravet om tidsregistrering, er det vigtigt, at I tager konkret stilling til den enkelte medarbejders funktion og arbejdsvilkår. Det vil være i strid med lovens formål at undtage hele medarbejdergrupper ved at kategorisere dem generelt som selvtilrettelæggere.
Dansk Teater tager forbehold for, at dette er en uprøvet retsområde; det betyder, at der er mange spørgsmål vedrørende arbejdstidsregistrering, som der endnu ikke findes et svar på. De nedenstående anbefalinger og vurderinger er foretaget med forbehold for fremtidige ændringer i retspraksis vedrørende tidsregistrering, og der tages også forbehold for, at der bør foretages en konkret vurdering af hver enkelte medarbejder.
Personalegrupper
Teaterledere og -direktører
Dansk Teaters vurdering er, at teaterledere- og direktører ikke bør registrere arbejdstid. Dette skyldes, at teaterledere og -direktører ikke er lønmodtagere, og derfor ikke er omfattet af kravet om arbejdstidsregistrering.
Selvstændige/honorarmodtagere
Selvstændige/honorarmodtagere er ikke lønmodtagere, hvorfor de ikke er omfattet af kravet om arbejdstidsregistrering.
Sceneinstruktører og scenografer
Dansk Teater anbefaler, at sceneinstruktører og scenografer behandles som selvtilrettelæggere i forberedelsesperioden, hvilket betyder, at de ikke skal registrere deres arbejdstid i forberedelsesperioden.
Derimod anbefaler vi, at sceneinstruktører og scenografer skal registrere tid under prøveperioden
Husk at skrive dette ind i kontrakten. Se næste afsnit for formulering.
For sceneinstruktører og scenografer på Søjle B, der engageres som selvstændige, bør I ikke registrere arbejdstid.
Skuespillere
Skuespillere bør registrere arbejdstid.
Den store udfordring for denne gruppe af ansatte er, at det ikke er klart afgrænset hvilke opgaver/aktiviteter, der skal medtages som en del af arbejdstiden eller ikke betragtes som en del af skuespillerens ansættelse.
På Søjle A overenskomsten for skuespillere er der aftalt en ugentlig arbejdstid på 37 timer og angivet hvad der betragtes som arbejdstid.
OK § 12:
"Den ugentlige arbejdstid er 37 timer."
Ved arbejdstid forstås: Prøver, forestillinger, turnérejser, opstilling og nedtagning af scenografi, møder samt pauser under 3 timer.
For Søjle B teatrene er der ikke angivet en ugentlig arbejdstid, men kun hvornår der kan prøves og spilles forestilling. Udover prøver og forestillinger vil en skuespillers opgaver med f.eks. markedsføringsaktiviteter, talks, prøver i kost/mask m.m. også skulle betragtes som arbejdstid .
Teknikere, administrativt personale og HK’ere
Disse personalegrupper bør registrere arbejdstid.
Dramatikere
Idet dramatikere ikke er lønmodtagere, bør de ikke registrere arbejdstid.
Musikere
På Søjle B, hvor musikere er lønmodtagere ifølge overenskomst, bør musikere registrere arbejdstid. Det samme gælder for musikere, der ansættes som lønmodtagere på Søjle A.
For musikere, der engageres som selvstændige/honorarmodtagere på Søjle A, bør der ikke registreres arbejdstid, da de ikke er lønmodtagere.
Hvad skal I skrive i kontrakterne for selvtilrettelæggere?
Dansk Teater anbefaler følgende:
”Medarbejderen er undtaget fra Arbejdstidslovens §§ 3-5, idet medarbejderen betragtes som selvtilrettelægger, jf. Arbejdstidslovens § 1, stk. 6. Medarbejderen betragtes dermed som selvtilrettelægger og er undtaget fra kravet om arbejdstidsregistrering.”
For medarbejdere som sceneinstruktører og scenografer, bør I bruge følgende formulering:
”Medarbejderen er i forberedelsesperioden undtaget fra Arbejdstidslovens §§ 3-5, idet medarbejderen betragtes som selvtilrettelægger, jf. Arbejdstidslovens § 1, stk. 6. Medarbejderen betragtes dermed i forberedelsesperioden som selvtilrettelægger og er undtaget fra kravet om arbejdstidsregistrering.”
Sanktioner
Der er ingen sanktioner for ikke at implementere et arbejdstidsregistreringssystem eller for at registrere det forkert.
Dansk Teater anbefaler dog alligevel, at I implementerer et system for at overholde lovgivningen.
Der er ikke med lovændringen indført egentlige sanktioner ved undladelse af at foretage tidsregistreringer. Men det vil blive lagt arbejdsgiver til last i eventuelle senere sager om f.eks. manglende overholdelse af hviletidsreglerne.
Dansk Teaters anbefalinger
- Vi anbefaler, at I finder et system, der lever op til lovens krav og udarbejder en tidsregistreringspolitik for teatret. Desuden bør I sørge for, at alle medarbejdere er bekendte med politikken – f.eks. ved at skrive den ind i personalehåndbogen.
- For medarbejdere, der undtages kravet om tidsregistrering, fordi de er selvtilrettelæggere, skal I skrive dette ind i deres kontrakt.
- Hvis I skriver ind i kontrakten, at manglende overholdelse af tidsregistreringskravet kan have ansættelsesretlige konsekvenser for medarbejderne, er det vigtigt, at I faktisk følger op på og gennemfører konsekvenserne ved manglende overholdelse.
- I forlængelse heraf er det vigtigt, at I opdaterer jeres persondatapolitik, sådan at den tager hensyn til at oplysninger om arbejdstid skal slettes efter 5 år.
Andre nyttige links:
Download logo
